Aalborg Håndbold Support
Vedtægter
§ 1
Foreningens navn er Aalborg Håndbold Support, hjemsted og værneting i Aalborg
Kommune og grundlagt den 23. oktober 2009.
§ 2
Stk.1 Aalborg Håndbold Support kan optage enhver person som medlem, der er
interesseret i Aalborg Håndbold’s trivsel, og som vedkender sig foreningens formål.
Enhver, som har betalt kontingent til foreningen og som tilslutter sig foreningens formål og
idegrundlag, er medlem af foreningen.
Stk. 2 Som æresmedlem indstilles enhver som har gjort en særlig indsats for foreningen.
Æresmedlemmer kan efter bestyrelsens forslag, eller efter motiveret indstilling fra
medlemmer, udnævnes af foreningens generalforsamling med mindst 3/4 flertal af de
afgivne stemmer. Æresmedlemmer har taleret men ikke stemmeret på foreningens
generalforsamling. Æresmedlemmer fritages for betaling af kontingent.
§ 3
Foreningens formål er:
At skabe samlingssted for personer med interesse for Aalborg Håndbold
At udbrede kendskabet til og interessen for Aalborg Håndbold, fankulturen og spillet
generelt.
At skabe god stemning og opbakning til Aalborg Håndbolds kampe.
§ 4
Kontingentet fastsættes af bestyrelsen og godkendes af den ordinære generalforsamling
ved simpelt flertal. Manglende betaling mere end én måned efter forfaldsdato, kan
medføre ekskludering af medlemskab med mindre andet er aftalt med medlemmet.
§ 5
Eksklusion eller udelukkelse af et medlem kan finde sted, hvis medlemmet i gentagne
tilfælde gør sig ufordelagtigt bemærket, eller hvis medlemmet i et enkelt tilfælde gør sig
særligt ufordelagtigt bemærket. Spørgsmål vedrørende eksklusion eller udelukkelse af et
medlem behandles af bestyrelsen. Eksklusion eller udelukkelse kan kun finde sted såfremt
2/3 af bestyrelsen stemmer for eksklusion, dernæst træder denne øjeblikkeligt i kraft.
Såvel i sager om udelukkelse eller eksklusion har medlemmet krav på at blive hørt inden
bestyrelsen træffer sin afgørelse. Medlemmet kan indbringe spørgsmålet om eksklusionen
eller udelukkelsen for den førstkommende ordinære generalforsamling. Den ordinære
generalforsamlings afgørelse er endelig, såfremt den vedtages med mindst 2/3 af de
fremmødte stemmer.
§ 6
Den ordinære generalforsamling er foreningens højeste myndighed. Den indkaldes af
bestyrelsen ved skriftlig meddelelse i form af brev eller e-mail til medlemmerne med
mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen skal samtidig offentliggøres på foreningens
hjemmeside. Fremmødte medlemmer som ved generalforsamlingen er fyldt 15 år, der har
betalt sidst opkrævede kontingent, og hvis medlemskab har varet mindst 3 måneder, har
alle stemmeret. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af
september måned.
§ 7
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte:
1. Valg af ordstyrer
2. Valg af referent samt stemmetællere (2 personer)
3. Formandens beretning for det forløbne år
4. Godkendelse af regnskab for det forløbne år, samt orientering om budget for det
kommende år
5. Valg af 4 medlemmer på ulige år.
6. Valg af 3 medlemmer på lige år.
7. Valg af revisor
8. Indkomne forslag
9. Eventuelt
For punkt 5 og punkt 6 nævnte valg gælder, at alle valg er for to år af gangen.
For punkt 8 gælder at revisor er på valg hvert år. Genvalg kan finde sted i ubegrænset
antal perioder.
Eventuelle forslag til den ordinære generalforsamling skal, for at de kan behandles, være
formanden i hænde senest 8 dage inden den ordinære generalforsamling finder sted.
§ 8
Ekstraordinær generalforsamling kan indvarsles på bestyrelsens foranledning, eller
såfremt der indsendes en motiveret skriftlig anmodning herom. Denne anmodning skal
være underskrevet af mindst 25 % af foreningens medlemmer. Ekstraordinære
generalforsamlinger skal indkaldes tidligst 7 dage og senest 14 dage efter anmodningen er
modtaget.
§ 9
Bestyrelsen varetager det daglige arbejde i foreningen.
I tilfælde af forfald blandt bestyrelsesmedlemmer, er den tilbageværende bestyrelse
berettiget til at udpege et nyt medlem, der fungerer indtil næste ordinære
generalforsamling, hvor nyvalg skal finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig på første bestyrelsesmøde efter Generalforsamlingen.
Bestyrelsen træffer sine afgørelser ved simpelt flertal.
Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 af dens medlemmer er til stede.
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg efter behov.
Sammenkomster og møder i løbet af året, afholdes efter bestyrelsens skøn.
På den ordinære generalforsamling aflægges formandens beretning og regnskab
for det forløbne år.
Der føres beslutnings-referater på alle bestyrelsesmøder.
§ 10
Bestyrelsen kan efter behov nedsætte udvalg. Udvalg supplerer sig selv med personer til
varetagelse af aktiviteterne i deres respektive afdelinger. I alle udvalg skal der minimum
være et medlem af bestyrelsen, dette medlem fungerer som formand for udvalget.
§ 11
Foreningens regnskabs år er 12 måneder, med første regnskabs år fra 23. oktober 2009 til
30. juni 2010. Revision finder sted én gang årlig efter regnskabsårets afslutning. Uanmeldt
kasseeftersyn kan finde sted, hvis revisoren ønsker det.
§12
Foreningen tegnes af formanden i forening med kassereren. (hvis formanden varetager
kasserer funktionen – så i samarbejde med to bestyrelsesmedlemmer) Foreningen hæfter
kun for sine forpligtelser med den af foreningens til enhver tid tilhørende formue. Der
påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.
§13
Beslutninger træffes ved simpelt flertal, dog kan vedtægter kun ændres ved at 2/3 af de
fremmødte stemmeberettigede har stemt for vedtægtsændringen. Simpelt flertal kræver, at
en beslutning eller et valg afgøres med mere end halvdelen af stemmerne.
§ 14
Vedtagelse af forslag til fusion/ophævelse af foreningen skal ske på en ekstraordinær
generalforsamling senest 4 uger efter, at en ordinær generalforsamling har truffet
beslutning herom.
For at beslutningen er gyldig, skal mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer på begge
generalforsamlinger stemme for fusion/ophævelse af foreningen.
I tilfælde af en fusion/ophævelse af foreningen, tilfalder de forhåndenværende midler
ubeskåret Vadum IF´s håndbold afdeling
Vedtægterne er godkendt ved den stiftede generalforsamling 23/10-2010 og efterfølgende
rettet efter generalforsamlingen den 1/7-2011, generalforsamling den 28/8-2014,
generalforsamling den 28/9-2023 og senest ændret ved generalforsamlingen den 9.
september 2024